Contemporary Creative Artist

CCA 

SOLIST

Med CCA får du en fleksibel genreåben solistuddannelse med et overordnet fokus på kunstnerisk og kompositorisk værkskabelse, samt formidling heraf. Det skabende/kompositoriske udgør som hovedfag det bærende element sammen med videreudviklingen af dine instrumentale/vokale færdigheder.

Fakta

Niveau
Sted
Esbjerg
Start
August
Deadline
3/2 2025 12:00

Om uddannelsen

CCA er en fleksibel solistuddannelse, som udover at være åben for alle genrer også giver mulighed for at arbejde både kollektivt og individuelt. Du kan således vælge at involvere andre solistklassestuderende i dine kunstneriske projekter i løbet af de to studieår i solistklassen.

Ambitionen er at uddannelsen skal bidrage til at fremme kollektive og samskabende elementer samt til at fremme den genre-åbne tilgang, der i øvrigt karakteriserer SDMK’s studiemiljø i Esbjerg.

Solistuddannelsen har til formål at videreuddanne den studerende til at virke på det højeste kunstneriske niveau. Dette indebærer, at den studerende skal kunne honorere professionelle krav fra såvel det institutionaliserede som det ikke-institutionaliserede arbejdsmarked.

Udviklingen og plejen af den enkelte studerendes særegne talent er undervisningens centrale element, hvilket afspejles i tilrettelæggelsen af studieforløbet.

Uddannelsens profil afspejles både i optagelsesprøven samt debutkoncerten, hvori der lægges vægt på et højt kunstnerisk/kompositorisk værkskabende og værkformidlende sigte samt et højt instrumentalt/vokalt niveau.

Skema

Dit skema vil variere fra uge til uge i løbet af året. Nogle fag har du kun i begrænsede perioder i løbet af året, mens der er andre fag du har hele året. Foruden de skemalagte fag skal regne med afsætte tid til øvning og til studieaktiviteter der ikke er skemalagte, som fx masterclasses, workshops og koncerter. Når du ikke har skemalagte kan du reservere ledige lokaler til øvning alene eller sammen med andre studerende.
Nedenstående er et eksempel på hvordan et skema kan se ud i en tilfældig uge i løbet af året.

FAQ

Typiske spørgsmål og praktisk info

Konservatorieuddannelserne i Danmark består af en bacheloruddannelse på 3 år, en kandidatuddannelse på 2 år samt en overbyggende solistuddannelse på yderligere 2 år.

Solistuddannelserne forudsætter, at du har bestået kandidatuddannelse fra et dansk eller udenlandsk musikkonservatorium - eller har tilsvarende kvalifikationer. 

Til optagelsesprøverne skal du demonstrere dine færdigheder som musiker og redegøre for dit kunstneriske projekt.

Læs mere her!

Optagelsesprøverne ligger i uge 15.

Solistuddannelsen indeholder følgende fag:

  • Komposition
  • Instrument/vokal
  • Entreprenørskab
  • Kunstnerisk udviklingsvirksomhed

Læs mere om fag og fagbeskrivelser for uddannelsen her:

Læs mere om de generelle bestemmelser for uddannelsen:

Al skemalagt undervisning foregår som udgangspunkt på SDMK i Esbjerg mellem klokkken 8 og 18. Dog kan der i forbindelse med orkesterprojekter, masterclasses og anden ekstraordinær undervisning være placeret undervisning uden for dette tidsrum.

Vi har samlet en række generelle spørgsmål og svar om økonomi, ECTS, studiesteder, merit osv. på denne side

Har du spørgsmål vedr. uddannelsen, kan du kontakte:

  • Studieleder Mads Kjær Jensen
    +45  92150632 / mkj@sdmk.dk
  • Studiesekretær Lene Kielsen
    +45 63119915 / lki@sdmk.dk