Om uddannelsen

Du vil gennem dit studie udvikle evnen til at træffe selvstændige valg på baggrund af en tilgang, hvor kunstnerisk udtryk og skabertrang går hånd i hånd med en solid håndværksmæssig ballast. Som et gennemgående træk er der gennem uddannelsen et stort fokus på det skabende musikerskab, hvor både komposition og improvisation er i højsædet på tværs af fag og projekter.    

Undervisningen varetages af et en sammentømret gruppe af fastansatte undervisere, som udover deres arbejde som undervisere på SDMK også er toneangivende kunstnere og freelancemusikere med et internationalt arbejdsfelt, hvoraf flere arbejder sammen på tværs i en lang række ensembler.

Foruden den skemalagte undervisning byder uddannelsen på tværfaglige projektorienterede fokusugermasterclassestemauger, artist talks, entrepresnørskabsdage, faggruppeprojekter samt et væld af koncerter. Altsammen inden for et bredt spektrum af rytmiske genrer og potentielt set alt derimellem - herunder jazz i alle afskygninger, pop, rock, fri improvisation, singer/songwriter, afrocubansk, indisk, third stream og fusion... eller måske noget helt tiende efter et forslag fra dig som studerende.  

STUDIEMILJØ

Esbjergs rytmiske uddannelse er karakteriseret af et lokalt og nært studiemiljø, hvor der er plads til dig, og hvor du vil blive efterspurgt. Langt de fleste studerende bor her, øver her og spiller her i et utal af konstellationer, som skaber grobund for en særlig kultur for både personligt og fælles initiativ og projektskabelse. Studiemiljøet rækker ud i det lokale vibrerende miljø og det omkringliggende samfund, hvorved der skabes både spillejobs, andre meningsgivende fællesskaber og ikke mindst et bæredygtige musikerliv.

Eksempler på musikalske fællesskaber og initiativer er The Very Big BandGood Music FestivalEsbjerg Jazz FestivalFolk & FæstivalEsbjerg Jazz CollectiveSkrå scene og Kanten. Måske er du med til at skabe det næste? 

Miljøet er endvidere karakteriseret ved en givende interaktion mellem undervisere og studerende, som bl.a. har resulteret i fælles initiativer som faste jam sesssions og koncertrækker som Free Library, hvor undervisere og gæsteundervisere optræder som både gæstesolister og jamværter.

HOVEDFAG

Hovedfagsundervisningen består af både undervisning i dit instrument/stemme samt specielle fag der relaterer sig til dit hovedinstrument. I den individuelle undervisning med hovedfagslæreren arbejdes der fokuseret med musikalske, kunstneriske, pædagogiske og tekniske problemstillinger.

Herudover er en fast del af studieåret en uges stævne på smukke Engelsholm Højskole for alle SDMK's rytmiske studerende, hvor undervisere fra både den hjemlige og internationale elite står for undervisningen.

BIFAG (Støttefag)

Foruden hovedfagsundervisningen er der en række almene fag, som giver dig et teoretisk og almenmusikalsk fundament og tjener til at betragte musikken fra andre vinkler end den rent udøvende, ligesom du gennem undervisning i kunstnerisk entreprenørskab vil blive introduceret for den administrative og PR-mæssige side af et musikervirke. 

I Hørelære og Teori/Arrangement arbejdes der med at udvikle dit øre og teoretisk forståelse af grundlæggende musikalske byggesten, sideløbende med kompositions og arrangementsøvelser.

I sammenspilsundervisningen dygtiggør du dig i at indgå i vidt forskellige musikalske sammenhænge, ligesom du gennem studietiden får mulighed for at deltage i tværfaglige projekter.

FREMTIDEN

Rytmisk uddannede kandidater fra SDMK er blandt de musikeruddannede med højest beskæftigelse i Danmark og arbejder typisk som selvstændigt udøvende musikere og komponister, i bands og orkestre, lærere på højskoler, musikskoler, folkeskoler, daghøjskoler, musikkonservatorier, efterskoler m.m. eller som ledere af kor, orkestre, ensembler, musikskoleledere, kulturformidler, musikformidlere mv.

Som færdiguddannet har du mulighed for en karriere som professionel musiker eller sanger. Du kan også undervise, samt formidle, arbejde som selvstændig freelancemusiker eller skabe din helt egen profil med baggrund i projekterfaringer fra din studietid.

Uddannelsens todelte fokus, hvor det kunstneriske og det håndværksmæssige går hånd i hånd, giver dig fundamentet og værktøjerne til at indgå naturligt i professionelle sammenhænge, opsætninger og konstellationer i allerbredeste forstand.

Se et lille udsnit af musikere, der gennem tiden er uddannet fra SDMK, Esbjerg.


Tilbage til uddannelsens hovedside