INDHOLD

Årets første fokusuge tager favntag med et af de helt store emner. Et godt velbefindende - mentalt som fysisk – er grundlaget for både at trives her og nu og at kunne blive ved med at præstere i det lange løb.

Vi glæder os derfor til tre spændende dage med fokus på musikersundhed og hvordan du opretholder en sund krop, et mentalt velbefindende og undgår skader på både hørelsen og bevægeapparatet.

PRAKTISK

Med en blanding af både faglige oplæg og praktiske øvelser bliver der tid til at lytte, men også at bevæge sig – så tag gerne tøj på, du kan bevæge dig i.
Har du en yogamåtte, er du meget velkommen til at medbringe den på førstedagen.

Program

Programmet er ens for Esbjerg og Odense, men forskudt en dag, så dagene forløber som følger:

Esbjerg:

Mandag 18/9: kl. 10.00 - 15.15
Tirsdag 19/9: kl. 10.00 - 14.30
Onsdag 20/9: kl. 11.00 - 15.30

Odense:

Tirsdag 19/9: kl. 10.00 - 15.15
Onsdag 20/9: kl. 10.30 - 15.15
Torsdag 21/9: kl. 10.00 - 14.45

Glæd dig til at møde både forskere, musikere, terapeuter og mentaltrænere og læs mere om både indhold og oplægsholdere nedenfor.

Find programmet i dit Asimut-skema!

...eller som direkte links her (kræver at du er logget ind):


Vi forventer, at alle studerende deltager i ugens program og glæder os til se dig!


Forplejning:

Husk at købe madbilletter senest onsdag 13/9, hvis du vil spise kantinens mad. Der er sund buffet med grønt og lidt kød på programmet.
Billetterne kan købes i kantinen/caféen, og SDMK betaler halvdelen, så du kan købe buffet-billetter til den nette sum af 30,- pr. dag.

For at undgå madspild vil det ikke være muligt spise uden madbillet, ligesom det heller ikke vil være muligt at købe anden mad på dagen.

Du er naturligvis velkommen til selv at medbringe en madpakke.


 

Stephanie Mann

Introduktion til musikersundhed, pilates og miniøvelser

Stephanie Mann er ph.d.-studerende ved Institut for Idræt og Biomekanik på SDU. Hun er en del af forskergruppen Fysisk Aktivitet og Sundhed i Arbejdslivet, der fokuserer på, hvordan fysisk aktivitet kan påvirke arbejdslivet, hvad enten den fysiske aktivitet laves på arbejdspladsen eller i fritiden. Stephanie Manns projekt handler om arbejdsskader blandt musikere.

"Da jeg tidligere fravalgte at blive uddannet bratschist, blev min passion at finde en vej, hvorpå jeg kunne hjælpe klassiske musikere med deres kropslige problematikker. Jeg blev uddannet fysioterapeut og havde både i min bachelor og i mit speciale fokus på musikere og deres muskulære problematikker. "

Links:


 

Mette Lund Franck

Kroppen i performancekunsten

Som musikere og sangere er vi vores eget instrument. I dette interaktive oplæg vil du blive klogere på og mærke på din egen krop, hvordan du kan afhjælpe præstationsnervøsitet, undgå overbelastning og udnytte kroppens og din plastiske hjernes iboende kræfter i din kunst. 

Oplægget vil give en introduktion til:

  • Åndedrættet, afspænding og frasering
  • Mindfulness i øvning og performance
  • Præstationsnervøsitet og nervesystemet
  • Udtryksfuldhed gennem grounding, centrering og flow
  • Udspænding og afspænding af udvalgte muskelgrupper
  • Parathed og nærvær
  • Musikeren som topatlet
  • Homeostase og performance flow
  • Caseeksempler (sanger, blæser, violinist)

BIO:

Mette Lund Franck er klassisk sanger, sangpædagog, logopæd med speciale i stemmelidelser og atypiske åndedrætsvanskeligheder. Hun er ejer af Stemmens Portal - Stemmeklinik og Kursusportal. Hun er ekstern lektor på Syddansk Universitet, hvor hun på kandidatuddannelsen i Audiologopædi bl.a underviser i Personlig Stemmedannelse og Udredning og behandling af den professionelle stemmebruger. Hun holder kurser i Public Speaking på HR-Udviklingen v. SDU.

LInks:


 

Michelle Nora Lind

Introduktion til yoga

Til denne yogaintroduktion bliver du præsenteret for de grundlæggende elementer i ashtanga yoga, som har stort fokus på åndedrættet og støtte fra kroppens fundament, kaldet bandhas. Michelle guider solhilsner, et udvalg af stående og siddende stillinger og undervejs viser hun moderationer, så alle har mulighed for at være med. 

BiO

Uddannet klassisk sanger/musikerperformer fra Syddansk Musikkonservatorium i Odense i 2015. Uddannet yogalærer fra Ashtanga Yoga Mysore i Indien i 2014, og underviser på Nordisk Yoga i Odense. Selvstændig med koncertvirksomhed i forskellige konstellationer.

Links:


 

Maria Skuratovskaia Jensen

INTRODUKTION TIL PILATES

I Pilates træner vi styrke, udholdenhed, og smidighed samt holdningskorrektion.

Vi tager her udgangspunkt i en en blanding mellem Winsor, Stott og Powerpilates.

Du vil blive guidet igennem de 5 grundprincipper i et pilates-flow med mulighed for selv at bestemme undervejs hvilken sværhedsgrad af øvelserne, du ønsker at lave.

BIO

Uddannet klassisk organist og korleder fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og Syddansk Musikkonservatorium.

Uddannet pilatesinstruktør i Fitness World i 2011. Pilatesinstruktør i Fitness World, Maven og mig og PilatesMind, Den danske kirke i Paris og i kirkeskibet i Nordhavnen 2011-2019.

Sanne Fiedler Rasmussen

Self-compassion

I dette oplæg introduceres du til, hvad evidensbaseret mindfulness er - den grundlæggende teori bag mindfulness og de værdier, mindfulness er bygget op omkring. Desuden får du viden om begrebet self-compassion og effekten ved at implementere det i din hverdag.

Du får information om åndedrættets betydning i mindfulness, og hvordan mindfulness kan bruges til at opleve mere ro i kroppen. Du guides gennem meditationsøvelser, hvor du har mulighed for at mærke, hvordan mindfulness kan påvirke din krop og dit sind. Efter øvelserne er der mulighed for refleksioner omkring øvelserne.

Afslutningsvis vil du introduceres til, hvordan du selv kan fortsætte med at træne mindfulness i din hverdag, blandt andet med en lydfil, du har mulighed for at få udleveret.

Bio:

"Jeg er uddannet prof. bach. i fysioterapi i 2008 og har de første 10 år arbejdet med genoptræning inden for specialerne nakke, skulder og ryg. I den forbindelse erfarede jeg, at krop og sind unægtelig hænger sammen og påvirker hinanden gensidigt.

Når kroppen smerter, påvirkes sindet ofte, og humøret kan blandt andet blive dårligt.
Når sindet er presset, kan stress og angst melde sig, og musklerne og nervesystemet spænder ofte op. I 2012 uddannede jeg mig 􀆟l mindfulnessinstruktør. Det åbnede døren til at kombinere fysioterapien med mindfulness og den kognitive psykoterapeutiske tilgang.

Jeg har siden arbejdet med at integrere den fysiske genoptræning med den mentale - både i kommunalt regi og senere som konsulent. Jeg holder oplæg om hvad der sker, når kroppen siger fra, hvad man kan gøre, når det sker, og hvordan man kan forebygge, at det sker.

Jeg er indehaver af Self-compassion Center for stress og genoptræning, hvor jeg tilbyder individuelle tilpassede behandlinger og forløb til mennesker, der er ramt af overbelastning og mærker symptomer fysisk eller psykisk.

I maj 2024 afslutter jeg den 4-årige psykoterapeutuddannelse inden for integrativ psykoterapi. Min tilgang til videreformidling af sundhed består derfor både af den fysioterapeutiske og den psykoterapeutiske komponent.

Jeg tror på, vi alle sammen kan lære at mærke os selv, lytte til os selv, vores behov og de grænser, vi har.

Vi kan lære i højere grad at vælge det til, der nærer og giver overskud. Vi kan blive bedre til at vælge det fra, der tærer og kan dræne for energi. På den måde kan vi leve et mere værdibaseret og meningsfuldt liv hver især.

Jo mere du lytter til dig selv – Jo mere ved du, hvad du har behov for."

Links:


 

Jesper Hvass Schmidt

Høretab og høresymptomer hos musikere i relation til lyd belastning

Selve oplægget omhandler lidt information om, hvordan øret fungerer og om, hvordan lyd kan skade vores sanseceller i øret. Jeg gennemgår den viden, der er på området om specielt musik som lydkilde, og hvordan dette påvirker øret både mht. høretab og udvikling af tinnitus og lidt om lydoverfølsomhed. I forbindelse med dette, så kommer jeg ind på de forskelle, der er i mellem forskellige instrumentgrupper i forhold til den lydbelastning, øret udsættes for.

BIO:

Jeg er ansat som overlæge på Øre-Næse-Hals og Høreklinikken på Odense Universitetshospital og er desuden klinisk lektor på Syddansk Universitet. Jeg arbejder med hørelse og balancefunktion i mit arbejde som læge. I den forbindelse varetager jeg også høreproblemer hos musikere, der henvises til Odense Universitetshospitals Klinik for Musikersundhed. Tilbage i 2011 færdiggjorde jeg en ph.d.-afhandling om høreproblemer blandt klassiske musikere.

Links:


 

Barbra Coco Laurré

STAGEFRIGHT AND OTHER CHALLENGES

How to perform your best under pressure

Som musiker og scenekunstner er man udsat. Man må præstere sit bedste, niveauet er højt, og konkurrencen ofte intens. Derfor er det vigtigt at tale om psykisk sundhed og udfordringerne der hører med til det at udvikle sig som scenekunstner; herunder også performance angst. For mange er det at give sit bedste fra en scene forbundet med stor nervøsitet. Frygten for ikke at præsterer godt nok, for at blive vurderet eller at fejle - eller at skuffe sit publikum kan ødelægge glæden ved at dele eget udtryk. 

I dette oplæg vil se på kompleksiteten af performanceangst, og du få øvelser som kan hjælpe dig til at regulerer spændingsniveauet, og forebyggende øvelser du kan arbejde med op til en eksamen, audition eller scenisk præstation.

Bio:

Barbra Coco Laurré, trained as an actress, has a background within theatre. She currently works at Norwegian Academy of Music in topics such as The Art of Practicing, and Stage Performance. She also works as Creative Coach, Therapist, and is the founder and director of Creationwork,  one of the leading institutes in Norway for mindfulness and stress reduction. Barbra is a well-known tutor among stage performers and loves inspiring others developing their artistic and creative skills, and free their potential.

Links:

 

Christina Holm Dahl

Fællesskabet – hvad er det?

Hvad kan et fællesskab og hvad vil det overhovedet sige at være del af et fællesskab? Hvilke fællesskaber er du med i? Hvad giver de dig og hvad giver du dem? Hvad har musikersundhed med fællesskaber at gøre? (en hel del). Hvad kan fællesskabet, når den enkelte er udfordret? Hvad er et robust fællesskab og hvordan skaber vi sådan nogle? Gennem forskellige øvelser og samtaler forsøger vi at få besvaret spørgsmålene og få klarhed over hvad et godt fællesskab er for os hver især – og sammen.

Bio:
Christina Holm Dahl underviser på SDMK og derudover er sanger og kunstnerisk iværksætter. Hun er desuden koordinator for kunstnerisk entreprenørskab på SDMK og brændende optaget af, hvad der skaber gode musikerliv, for den enkelte og for samfundet. Hun bruger samtalen og den enkeltes personlige erfaringer som udgangspunkt for ny læring. 

Links:


 

Thommy Andersson

At øve sig på at øve sig

Jeg vil sætte fokus på øvemetoder og anskue ordet øvning ud fra tre hovedområder:

ØVE (PRACTICE)
Noget du ikke kan spille, høre forstå // noget der kræver hjerneaktivitet // noget der foregår langsomt i starten // noget der fokuserer på detaljer // lad alle inputs i læring komme i kontakt med dit instrument

VEDLIGEHOLDE (MAINTAIN)
Noget du kan i forvejen // noget der kræver mindre hjerneaktivitet, men mere muskelminde // noget der foregår i realtime i forskellige tempi og feel // noget der styrker din stamina

UDFØRE (PERFORMANCE)
Slippe taget // Nyde // Fornemme, sanse

Brug af improvisation i din øvning.
Jeg vil prøve at demonstrere hvordan, improvisationselementer kan indgå som en naturlig del i det at øve sig.
Dybden af improvisation refererer til i hvilket omfang en musiker eller performer er i stand til at skabe og udtrykke nye ideer i øjeblikket, samtidig med at de trækker på deres eksisterende viden og færdigheder.

Skabelse af nyt øvelsesindhold på stedet. At begynde at udforske mere komplekse musikalske strukturer og teknikker, samt eksperimentere med forskellige metoder som f.eks call-and-response, gentagelser og variation.

Dybden af improvisation kan også måles ved en musikers følelsesmæssige dybde og udtryksfuldhed. Dette kan klart bruges til at sætte fart på sine øveprocesser.

BIO:
Thommy Andersson er bassist og cellist, der arbejder i krydsfeltet mellem komposition og improvisation inden for en bred vifte af musikgenre. Er komponist for forskellige ensembler, arrangør og orkestrator for orkestre og solister.
Han er omtalt med en personlig spillestil med rod i den svenske folkemusiktradition og har været en del af projekter i en lang række genrer over hele verden.
Han har hovedsageligt indflydelse fra folklore og root-musik og sætter sig ikke i bås i en bestemt genre.

I løbet af de sidste 25+ år har Thommy samarbejdet med mange forskellige musikere fra forskellige kulturer.
Han har udgivet 8 album i eget navn og medvirker som musiker og komponist på mere end 300 udgivelser.

LINKS: