Beskrivelse

De musikalske parametrene, der undersøges i projektet omfatter dynamik, tonelængde, forsiring, intonation,rytmik, tempo, pauser. Bevidstheden om disse vil styrke et musikalsk udtryk i temapræsentation og give en hvilken som helst frase en stærk identitet - og den vil generere et ‘sprog’, der giver en fælles retning i sammenspillet.

Projektets kerne er tretten korte duetter komponeret af Mydtskov og Nordal. Stykkerne er komponeret ud fra forskellige principper og dogmer, for at de i sin grundform skal fremstå som en slags neutral musik, der ikke er båret af specifikke musikalske traditioner og udtryk.

Alle duetter indspilles af Nordal og Mydtskov selv på hhv. bariton-guitar og bariton-saxofon. Valget af instrumentering er for at få en fast defineret ramme, der er den samme for alle stykker og for ikke at være styret af for mange på forhånd givne musikalske referencer.
Kompositionerne er bevidst skabt neutrale - med det menes, at de alle er skrevet ud fra forskellige kompositoriske principper uden at være styret af emotionelle, idiomatiske eller traditionsbundne valg. Dermed bliver det op til den enkelte musiker at give musikken identitet, ved at træffe forskellige valg omkring emner som dynamik, tempo og frasering. Det er derfor vigtigt for, at noderne ligeledes fremstår neutrale, så de musikere der skal spille dem, kan træffe deres egne valg omkring musikalsk identitet ud fra ovennævnte parametre. 

Dette vil have stor betydning, når stykkerne indspilles af to andre duoer med musikalske udgangspunkter der adskiller sig fra Mydtskov og Nordals. Det drejer sig om de to klassiske klarinettister Rene Højlund fra Odense Symfoniorkester og Ron Chen Zion fra Esbjerg Ensemblet. og om folkemusikviolinisten Harald Haugaard og cellisten Kirstine Elise Pedersen. De to duoer får noderne i en helt neutral form, d.v.s. uden tempoangivelse og uden angivelser af nogen af de ovennævnte musikalske parametre. Det vil være op til duoerne selv, at træffe en række valg, der giver musikken en identitet, der vil være præget af individuelle opfattelser og referencer.
Hovedhjørnestenen i projektet er netop, at de enkelte musikere tilfører musikken deres egne særpræg ud fra forskellige musikalske baggrunde og traditioner og at dette dokumenteres i indspilning og skriftligt på baggrund af samtaler, som vi har med musikerne efterfølgende.

I forbindelse med disse indspilninger interviewes de to duoer om deres valg og refleksioner omkring de enkelte musikstykker, hvilket danner baggrund for sammenlignende analyser af de forskellige indspilninger af de forskellige stykker. 

Læs om og lyt til projektets resultater her:

Publikation: Frasens identitet